Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stjerneskuddet som arbejdsplads

Ansvar og indflydelse

I Stjerneskuddet bliver du en del af en lille arbejdsplads, hvor alle tager ansvar, hvor vi har en god tone over for hinanden, og hvor der er god plads til indflydelse.

Du får sparring, når du har brug for det, og en stor grad af frihed til selv at tage initiativ og ansvar. Vi gør, som vi har aftalt, følger op og hjælper hinanden. Og så har vi gode muligheder for fleksibilitet: Hvis man som medarbejder fx har brug for tid til forberedelse eller til at holde et ekstra stuemøde, afsætter vi tiden. 

Faglig udvikling

Vi vægter faglig sparring og udvikling højt, både i eget hus og eksternt. 

Vi har et stærkt fagligt samarbejde med områdets ressourcepersoner og har også god mulighed for at trække på vores netværk i Klynge M, som vi er en del af. Her har vi fx fælles sprognetværk og motoriknetværk, hvor vi kan spare med vores kollegaer i klyngens øvrige institutioner, udvikle os fagligt og få nye input.

Hvert andet år har vi tre pædagogiske dage i dagene op til påske. 

Foruden Stjerneskuddet består Klynge M af:

  • Andedammen
  • Vinkelager
  • Enghusene
  • Skattesuset
  • Børnelandet